Installation
Placering af anlægget
Før monteringen påbegyndes er det vigtigt at finde den ideelle placering, ovennævnte skitse viser vores anbefalinger af mindste afstandskrav til vægge m.m. ( Skitse angivet med PH13-300 )
Planlægning af installationsarbejdet
Vore professionelle forhandlere har naturligvis stor erfaring i planlægning af montagearbejdet, af hensyn til overskueligheden medtages der alligevel her en samlet oversigt.
Normalt vil det i forbindelse med installation være nødvendigt at foretage følgende tilkoblinger til anlægget:
- Tilkobling af fremløb & returløb
- Montering af sikkerhedsventil
- Montering af shunt-omløb på kedel
- Tilkobling af ekspansions anordning
- Tilkobling af røgrør
- Tilkobling af slukningsudstyr ( leveres som standard med anlægget )
- Tilkobling af strøm til anlægget
- Det på anlægget monterede CE-stik tilkobles vægstik med afbryder
- (3 x 400 Volt + N + Jord) min 10 Amp sikringsgruppe
Montage / opstilling
Tilslutning til varmeanlægget
I forbindelse med sammenkobling med varmeanlægget skal der laves en shuntkreds , så det sikres at det returvand, der kommer tilbage til kedel er min. 60 C.
Dette øger kedlens levetid, og er i øvrigt en betingelse for at der gives garanti på kedlen.
I de fleste tilfælde vil man vælge at montere en 3-vejs ventil med indbygget termostat.
Centralvarmeanlægget kan kobles som vist på skitsen herover, eller med lukket ekspansionsbeholder.
Tilslutning af slukningsudstyr
PH-fyringsanlæg er forsynet med slukningsudstyr til sikring mod tilbagebrænding. Termostat – slukningsventil m.m. er på forhånd monteret i anlægget, mens kontra ventil – snavsefilter og ekspansionsbeholder leveres sammen med anlægget. Disse dele skal monteres i forbindelse med installationen.
I henhold til BTV 32 skal slukningsudstyret udføres som en fast installation, det vil med andre ord sige, at det ikke er tilstrækkeligt blot manuelt at fylde vand på beholderen. Der skal være tale om en fast forbindelse med direkte tilførsel af vand. Endvidere skal der her være tale om brugsvand .
Installationen bør udføres som vist på skitsen herover .
Vigtigt i forbindelse med montage
Det er meget vigtigt at undgå metalspåner – pakgarn og lignende i den del af rørføringen der kommer efter snavsefilteret. I modsat fald er der risiko for, at disse rester sætter sig fast i slukningsventilen, med lækage til følge.
Efter montage bør slukningsudstyret funktionstestes.