Skorsten
Montering af røgrør / skorsten
Røgrøret ( størrelse fremgår i data på anlægget ) udgår fra kedlens top, og skal uden fald tilkobles skorsten i kortest mulig afstand.
Ved en samlet røgrørslængde på mere en 750 mm. skal røgrøret efterisoleres. (jvf. BTV32)
Anbefalet skorstensdiameter:
PH12 og PH23 ø133 mm. PH47 ø155mm. PH97 ø180mm. Spørg venligst nærmere på industrikedler.
Alle samlinger mellem kedel og skorsten skal udføres, så de er tætsluttende, og herved ikke frembyder nogen fare.
Det skal sikres, at skorstenen er af en sådan beskaffenhed, at den er i stand til at frembyde det anbefalede røggastræk.
Det anbefales at anvende en isokernskorsten eller en rustfri stålskorsten.
I mange tilfælde vil det være en stor fordel at montere en trækstabilisator i forbindelse med skorstenen. Det skal sikres, at denne ikke placeres for tæt på anlæggets iltsonde, og herved kommer til at forstyrre iltmålingen.
Muret skorsten
Hvis anlægget skal monteres på en muret skorsten, er det meget vigtigt, at det sikres at denne skorsten er i en tilfredsstillende stand. Det vil blandt andet sige:
- Den skal kunne frembyde det nødvendige træk.
- Den skal være så godt isoleret / tæt at røgen ikke underafkøles.
Generelt kan en uisoleret / muret skorsten ikke forventes at være af en tilfredsstillende kvalitet.
Eksempel på muret skorsten.
Montering af rustfri skorsten
Ofte vil en rustfri stålskorsten være et attraktivt alternativ til en muret skorsten. Bl.a. fordi denne skorsten kan monteres oven på anlægget (mindre totallængde), endvidere er denne type skorsten godt isoleret, og vil derfor kun sjældent underafkøle røgen.
På skitsen herover ses et forslag til montering.
Denne placering er ideel, idet risikoen for at der kan trække frisk luft ned til iltsonden er meget minimal.
Det er naturligvis også muligt at montere skorstenen direkte oven på anlægget, her er der dog nogle særlige forhold man bør være opmærksom på:
- Der er risiko for, at der kan trække frisk luft ned igennem skorstenen og forstyrre iltmålingen.
- På grund af den korte / lige afstand til trækregulatoren, er der risiko for at der kan tække frisk luft ind gennem denne. Dette kan ligeledes forstyrre iltmålingen.
På skitsen herover ses et eksempel på montering af skorsten direkte oven i kedel.
Generelt før montering af skorsten
Endvidere er det altid en god ide’ at tage kontakt til din lokale skorstensfejer forud for montering af anlægget.