Valg af anlæg
Alle biobrændselsanlæg der monteres i Danmark skal være godkendt efter DS/EN303-5 Klasse 3 ( op til 600kW )
Valg af anlægsstørrelse
Hvis du er i tvivl om hvilken anlægsstørrelse du bør vælge, bør du altid tage kontakt til din lokale forhandler, denne har stor erfaring i netop dette område. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte os.
Indtil for kun et “par” år siden, var det meget normalt at de fleste valgte at købe et fyringsanlæg med en effekt på 35 til 50 kW, og så skulle det helst kunne brænde med næsten alt. Mange har desværre af bitter erfaring fundet ud af at dette ikke var den ideelle løsning, dette skyldes blandt andet følgende:
I langt de fleste tilfælde var anlæggene alt for store, det har som eksempel medført følgende ulemper:
Virkningsgranden på anlæggene har været alt for dårlig. Heraf dårlig fyringsøkonomi.
En stor del af året har anlæggene kun kørt lavlast. Dette giver en ekstrem dårlig virkningsgrad.
Store driftsproblemer i den varme tid af året. Ses blandt andet i form af:
Tilbagebrænding
Tilsodning
Ildelugtende røg
Mange anlægstyper er med er godt resultat i stand til, at håndtere mange forskellige brændsler, men ikke alt.
I mange tilfælde er det sådan, at det er de største anlæg, der er bedst egnede til at anvende flere forskellige brændselstyper, dette har desværre medført, at alt for mange har vagt at købe et stort anlæg, til trods for at de reelt ikke har brug for det.
Huskeliste
Efterfølgende huskeliste kunne som eksempel anvendes i forbindelse med valg af anlægsstørrelse:
- Hvad er den nødvendige effekt
- Forventes yderligere effekt behov inden for en kort periode
- Hvilken brændselstype skal anvendes
- Pris for brændsel
- Pris for alternativt brændsel
- Er der plads til rådighed til opbevaring af brændslet
- Hvad vil prisforskellen på anlægget være hvis det alternative brændsel skal anvendes
- Kan det “alternative anlæg forventes at køre uden drift forstyrrelser
- Forventes det alternative anlæg at have en “fornuftig” fyringsøkonomi